Projekt Over Muren
Et behandlingsprojekt i samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Fængsler

Målgruppen

 

Projekt Over Murens målgruppe er som udgangspunkt alle indsatte i Københavns Fængsler, som har et selvoplevet misbrug af stoffer og / eller alkohol, og et ønske om at nedsætte eller stoppe deres misbrug. Nedenfor kan du læse om kriterier for inklusion, eksklusion samt projektets særlige fokus.

Inklusionskriterier

Alle indsatte i Københavns Fængsler uanset

  • domsstatus (afsonere og varetægtsfængslede) 
  • indsættelsessted (Vestre fængsel, Blegdamsvejens Fængsel og Politigården)  
  • afdeling (sygehuset, isolationsafdeling, afdeling for stærke indsatte, kvindeafdelingen m.fl.) 
  • alder, køn, etnicitet, religion og immigrationsstatus 

Dog er det en forudsætning, at deltager kan tale godt dansk eller engelsk. Desuden skal deltag have et reelt ønske om at forbedre deres livssituation. Du kan læse mere om forventinger til deltagerne og deres indsats i samarbejdsaftalen. I tilfælde af overbookning i projektet, skal afsonere med mere end 3 måneder tilbage af indsættelsestiden prioriteres, da de er omfattet af den lovfæstede behandlingsgaranti.  

Eksklusionskriterier 

Alle indsatte der, 

  • af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan være alene med en behandler
  • har sproglige barrierer, som vanskeliggør den mest basale behandlingsindsats
  • er så fysisk eller psykisk svækket, at det vanskeliggør gennemførelsen af et behandlingsprogram.
  • af fængselsledelsen bliver frataget muligheden for at indgå i projektet, eksempelvis af disciplinære årsager
  • ikke underskriver en samtykkeerklæring  
  • ikke underskriver en samarbejdsaftale med projektet
  • ikke lever op til samarbejdsaftalens vilkår 

 

Projektet vil i den kommende tid have et særligt fokus

  • unge mellem 18 og 25 år 
  • indsatte med anden etnisk baggrund
  • systemukendte - dvs. brugere, som ikke tidligere har været i behandling i frihed eller under afsoning
  • afsonere, der er garanteret behandling ved lov
  • hashmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug
  • indsatte, der opfatter sig selv som livsstilskriminelle frem for stofmisbrugere