Projekt Over Muren
Et behandlingsprojekt i samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Fængsler

Samarbejde

 

Projekt over Muren samarbejder med en række institutioner og organisationer i frihed såvel som i Kriminalforsorgen. Vi samarbejder på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor  - kort sagt med alle parter, der kan være relevante for vores deltagere. Vi arbejder løbende på at gøre listen af samarbejdspartnere længere, samtidig med at vi forbedrer og udvikler det samarbejde, vi allerede har etableret.

Projektets overordnede mål med samarbejdet er at skabe kontinuitet i behandlingsforløbet ved at sørge for, at deltagerne kommer det rigtige sted hen og bliver godt modtaget. For at underbygge dette sørger vi ligeledes for, at den behandlingsplan, som hver enkelt deltager har været med til at udarbejde under behandlingen i projektet, videresendes til behandlingsinstitution eller anden samarbejdspartner. Dette selvfølgelig efter aftale med deltageren. På den måde skal deltageren ikke starte forfra, når han eller hun skal videre fra POM, men kan i stedet fortsætte, hvor han eller hun slap.  

Hvis du arbejder i en organisation eller en institution, som kunne tænke sig at høre mere om at samarbejde med Projekt Over Muren, hører vi meget gerne fra dig - skriv til POM@kfkk.dk  eller ring til projekteamet på telefon 72 55 51 98